Ferieklub Danmarks Almindelige Forretningsbetingelser:

 

 

 

 

Indledning:

Ferieklub Danmark er en privat og uafhængig danskejet turistvirksomhed, der ønsker at stimulere afsætningen af danske turismeprodukter gennem drift af internetportalen  ferieklub.dk  med  prisbillige og professionelle  præsentations-  og bookingfaciliteter med dynamisk geografisk/tematisk sammenhæng mellem turistmæssige tilbud.     

 

Ferieklub Danmark kan optage alle typer turistaktører, turistbureauer og  private udlejere som BRUGER, hvis pågældende måtte ønske dette på nedenstående vilkår. 

 

Ferieklub Danmark kan herudover optage turistbureauer og turistformidlere som SUPERBRUGERE  og PARTNERE  på særligt favorable  vilkår. 

  

Oprettelse som  Bruger / superbruger og Partnere

Enhver myndig person med adresse i Danmark kan efter anmodning oprettes  som ”normal” bruger/medlem hos Ferieklub Danmark 

Oprettelsen sker ved udfyldelse af formularen ”NY BRUGER” på portalen  ”ferieklub.dk”, hvorefter tildeling af brugernavn og adgangskode fremsendes pr. instant e-mail tillige med brugervilkår og Ferieklub Danmarks Almindelige Forretningsbetingelser.

Disse vilkår og forretningsbetingelser tiltrædes som betingelse for brugers  anvendelse af  tilsendte brugernavn og adgangskode.

 

Superbrugere og partnere

Danske turistbureauer kan optages som superbrugere og partnere under Ferieklub Danmark, med særlige faciliteter, rettigheder og økonomiske muligheder ved brug af portalen. Optagelse kan ske efter individuel forhandling.

Turist- og formidlingsbureauer, der indgår partneraftaler med Ferieklub Danmark er ikke forpligtet til  selv at søge optagelse i Ferieudlejernes Brancheforening, men skal  følge de etiske regler, som er gældende inden for branchen omkring feriehusformidling. 

 

Enhver bruger er forpligtet til at afgive korrekte og fyldestgørende oplysninger om: Navn, adresse, kontaktoplysninger på telefon og  email og evt. telefax.

 - til top -

 

Brugernavn og password/brugerkode.

Brugernavn og adgangskode tildeles ved oprettelsen og  fremsendes på e-mail tillige med BRUGER-vilkår og Ferieklub Danmarks Forretningsbetingelser

 

Brugernavnet er unikt,  og følger brugeren fremover ved enhver handling  på portalen, mens password/brugerkode til enhver tid kan ændres online af brugeren. Ændringen foretages  på brugerens ”personlige side”  efter korrekt log-in  med  brug af gyldig password.

Af sikkerhedsmæssige grunde kan adgangen for et brugernavn lukkes ved gentagne indtastningsforsøg med  forkert brugerkode. Adgangen kan umiddelbart genåbnes efter behørig kontrol hos Ferieklub Danmark. 

 

Uanset ovenstående kan Ferieklub Danmark ikke påtage sig nogen form for  forpligtelse eller ansvar ved uretmæssig eller ulovlig anvendelse af en Brugers brugernavn og password.

- til top - 

 

Brugers rettigheder, ansvar og forpligtelser

Enhver bruger gives mulighed for, efter gældende prisblad og omstående vilkår, at anvende Ferieklub Danmarks portal som præsentations- og afsætningsværktøj for egne produkter dvs. i form af annoncer, præsentation af begivenheder eller online præsentation af søgbare ferieboliger.

 

Enhver bruger tildeles en ”personlig side” på portalen til indtastning, vedligehold og ajourføring af sine produkter.

 

Enhver bruger tildeles ved oprettelsen et brugernavn- og passwordbeskyttet internt konto-system på portalen, med mulighed for indsættelse og hævning af beløb til ydelser hos Ferieklub Danmark.

 

Den enkelte bruger indtaster og ajourfører selv alle oplysninger på Ferieklub.dk. og står selv til ansvar for rigtigheden af det indtastede og dets udbudsvilkår i henhold til markedsføringslovgivningen. 

Den enkelte bruger er ansvarlig for at det indtastede er lovligt, og i overensstemmelse med det faktisk udbudte, samt at det på ingen måde er anstødeligt eller krænkende for andres rettigheder. 

Den enkelte bruger erklærer sig bekendt  med at fejlagtige eller direkte misvisende oplysninger ved ferieboligudlejning er ansvarspådragende i  lejeforholdet, hvor lejer i henhold til lejebetingelsernes (vedrørende tilbagebetalingspligt for ikke funktionsdygtige ferieboliger) kan påberåbe sig hel eller delvis tilbagebetaling i det omfang, det fejloplyste kan være årsag til en væsentlig indskrænkning af det lejedes brug – eller gennemførelse af lejeforholdet vil være forbundet med væsentlig ulempe for lejerne.

 

Brugeren bærer  alene det fulde juridiske og økonomiske ansvar for opfyldelse af de forpligtelser, der i enhver henseende påhviler det aktuelle udbud – både over for en lejer/køber/kunde, og i øvrigt overfor enhver, som måtte gøre krav gældende i forbindelse hermed.

 

Ferieklub.dk  optræder således alene som formidler af det udbudte og Ferieklub Danmark kan derfor på ingen måde  påtage sig  ansvar for de enkelte tilbud, præsentationer, ferieboligers stand eller aktuelle udbudsvilkår. 

 

Brugeren er forpligtet til at beskytte sit brugernavn og brugerkode, og til at kontakte Ferieklub Danmark øjeblikkeligt ved enhver mistanke om misbrug fra anden side.

 

Da alle reservationer og økonomiske transaktioner mv. kvitteres via e-mail, er brugeren  endvidere forpligtet til at checke og besvare indkomne breve, reservationer, bookinger mv.  i henhold til de udbudsvilkår, som brugeren selv har angivet som værende gældende for sit produkt.  

 

Ferieklub Danmark forbeholder sig ret til at, ”ekskludere” en bruger/superbruger fra fortsat anvendelse af portalen, såfremt pågældende i gentagne tilfælde og trods påtale ikke lever op til ovenstående forpligtelser, eller bevidst fortsætter en markedsføring på et uetisk eller tvivlsomt grundlag.   

 

Medlemskab og brugerstatus hos Ferieklub Danmark indebærer herudover ingen juridiske, forretningsmæssige eller økonomiske  forpligtelser og/eller rettigheder af nogen art.           

- til top - 

 

Ferieklub Danmark  KONTO - generelt

Enhver bruger tildeles ved oprettelsen et brugernavn- og passwordbeskyttet  konto-system  på portalen, med mulighed for indsættelse og hævning af beløb til ydelser hos Ferieklub Danmark. Der er tale om et sikret og lukket internt kontosystem.

 

Kontosystemet indeholder endvidere booking/reservationsoplysninger samt  fortløbende oversigt over ændringer og vedligehold af de enkelte tilbud. Der er herfra  mulighed for simpel fakturaudskrivning og udskrivning af oversigter.

 

Kontosystemet er tilgængeligt online ved korrekt anvendelse af brugernavn og adgangskode.

 

Der er ingen krav til brugeren om benyttelse af kontosystemet, men ethvert mellemværende med Ferieklub Danmark vil opgøres over denne konto. Således vil enhver online-booking med betaling afregnes her, ligesom provenu til superbrugere og partnere ved formidling af ferietilbud og  eller ferieboliger afregnes over denne konto..  

- til top -

 

Ferieklub Danmark KONTO -  Indestående, forrentning og udbetaling.

Der er ingen minimum krav til indestående, men kontoen skal  være positiv for at muliggøre køb af annoncer og ydelser via systemet.

 

Indestående beløb forrentes ikke.

 

Det er ikke muligt via portalen at flytte beløb fra systemet og til egen eller til andres konto, idet der er tale om et særligt sikret og lukket kontosystem. Enhver ekstern pengeoverførsel kan kun ske efter fast aftale, eller efter skriftlig anmodning til Ferieklub Danmark.

Overførslerne kan ske uden beregning til fast aftalte terminer 4 gange årligt, eller på skriftlig anmodning fra gang til gang – med tillægsgebyr på  50,- kr. pr ekspedition. Ekspeditionstid op til 8 dage. 

 

Ved negativ saldo forbeholder Ferieklub Danmark sig ret til at fremsende regning på beløbet til betaling pr. fakturadato plus 8 dage.

Ved  overskridelse af betalingsdatoen  fremsendes  rykker med tillægsgebyr på 100,00 kr. til betaling inden 5 dage.

Ved fortsat manglende indbetaling forbeholder Ferieklub Danmark sig ret til at sætte brugerens tilbud ud af drift frem til indbetalingstidspunktet.

 

Kontoen opgøres årligt med status pr  31. december hvert år.

- til top -

 

Annoncering  af turistilbud, attraktioner mv.

En bruger kan oprette og vedligeholde et frit antal annoncer, med billeder, tekst og særlige søgbare ferietilbud  - afhængig  af valgt kategori og annoncefaciliteter.

Annoncer oprettes og vedligeholdes online fra brugerens ”personlige side”, og er tilgængelig på internettet umiddelbart efter oprettelsen   -  under forudsætning af, at brugeren vælger en straksopkobling  med betaling  via Ferieklub- konto, eller med anmodning om faktura på beløbet.

Hver annonce afregnes i henhold til aktuelt prisblad for annoncer – eller i henhold til Ferieklub Danmarks aktuelt fremsatte tilbud.

- til top –

 

Feriebolig-annonce.

En bruger kan oprette og vedligeholde et frit antal ferieboligpræsentationer, med beskrivende tekster, billeder, priser, ledighedskalender, tilbud/lastminute-tilbud mv.  med henvisende links til  egen hjemmeside eller kontakt til egen e-mail for endelig lejeaftale.

Enhver feriebolig på Ferieklub.dk præsenteres efter Ferieklub Danmarks Standard for Ferieboliger .(se dette)  og  lejeaftalen  indgås under Ferieklub Danmarks almindelige Lejebetingelser

Brugeren accepterer som udlejer via portalen Ferieklub.dk,  at ville følge de etiske regler, som er gældende på området  (Feriehusudlejernes Brancheforenings etiske regler for god forretningsetik), men forbeholder sig ret til på enkelte punkter at fravige begge ovenstående regelsæt ved tydelig beskrivelse i lejekontrakten af fravigelsens omfang.

 

Udlejer sørger  for  selve kontraktfremsendelse, underskrivelser og økonomi – uafhængigt af Ferieklub Danmark. Ved uoverensstemmelser  omkring de aftalte lejevilkår  vil Ferieklub Danmarks almindelige lejebetingelser have forpligtende virkning for udlejer, medmindre lejer er tydeligt gjort opmærksom på forholdet inden lejeaftalens endelige indgåelse.  

 

Brugeren foretager ét valg af ekstra annoncefaciliteter, som herefter er gældende for samtlige ferieboligannoncer.  

Brugeren kan til enhver tid tilkøbe ekstrafaciliteter med afregning i forhold til antallet af annoncer.

 

Enhver ferieboligannonce afregnes i henhold til aktuelt prisblad for ferieboligannoncer, eller i henhold til et af Ferieklub Danmarks fremsatte tilbud.

- til top -

 

Ferieboligpræsentation med online-realtime booking.

Som den mest avancerede løsning tilbyder Ferieklub Danmark  faciliteter til online-realtime booking til enhver feriebolig, med halvautomatisk håndtering af lejekontrakter, indbetalinger og styring af bookingkalender samt avanceret mail-servingprogram.  

 

Disse udlejninger finder sted på ren provisionsbasis med  formidlingsprovenu til samarbejdende turistbureauer og partnere med henblik på øget interesse for udlejning af pågældende ferieboliger.

Der betales generelt ikke for oprettelse - men udelukkende provision, som pr 1. januar 2003 er på 10 % pr gennemført udlejning. 

 

Udlejningen finder sted under  ”Ferieklub Danmarks Almindelige Lejebetingelser” , ”Ferieklub Danmarks Standarder for ferieboliger” samt  ”Aftalevilkår for online-booking.” 

- til top -

 

Obligatorisk Afbestillingskontrakt ved feriehusudlejning  – tilbagekøb i forbindelse med sygdom, død mv.

Ved online-booking opkræves lejer automatisk 4 % af det samlede lejebeløb til en obligatorisk afbestillingskontrakt – efter de i Ferieklub Danmarks Almindelige Lejebetingelser beskrevne vilkår herfor. Kontrakten har til formål at sikre både lejer og udlejer bedst muligt i påkomne tilfælde.

Forholdet til Lejer: Ved effektuering af tilbagekøb efter nævnte vilkår, overtager Ferieklub Danmark lejemålet ved at opfylde lejers økonomiske forpligtelse i henhold til den oprindeligt indgåede lejeaftale.

Lejer bærer en begrænset selvrisiko i henhold til afbestillingskontrakten.

Forholdet til Udlejer: Ved effektuering af tilbagekøb efter nævnte vilkår, overtager Ferieklub Danmark lejemålet ved at udfylde udlejers økonomiske krav i henhold til den oprindeligt indgåede lejeaftale. Ferieklub Danmark forbeholder sig ret til at anvende eller for egen regning at genudleje ferieboligen den pågældende lejeperiode – indenfor med de oprindeligt udbudte vilkår for brug af det lejede.    

Udlejer bærer en begrænset selvrisiko i henhold til  ”Aftalevilkår for Online-Booking”

Mellemregningsbeløb afregnes over brugerens/superbrugerens interne konto, senest 14 dage efter det pågældende lejemåls  planlagte afslutning.

- til top -

 

Foto

Ferieklub Danmark kontrollerer ikke systematisk  oploadede billeder på portalen, og kan således ikke påtager sig noget  ansvar ophavsretslige, eller andre forhold omkring de anvendte fotos.

Oplagte fotos er overfor tredjemand underlagt Ferieklub Danmarks almindelige Copyright, hvor både bruger og Ferieklub Danmark har hjemmel til retsforfølgelse af brud på rettighedsloven.

Ferieklub Danmark forbeholder sig ret til at anvende brugeres oploadede fotos ved illustration og uddybning af emner og temaer  på portalen ferieklub.dk, med mindre pågældende bruger udtrykkeligt over for ferieklub Danmark har nedlagt forbud herimod eller stillet særlige betingelser for anvendelse af pågældende fotos.

- til top -

 

Prisblad

Alle opdaterede prisblade for feriehuspræsentation, annoncering og aktuelle tilbud findes på portalen www.ferieklub.dk  under "Bruger-INFO" efter log inn.

Herudover kan pristilbud på enkeltannoncer, kampagner  mv. præsenteres direkte på portalen.

Alle priser for annonceforløb mv. er gældende på aftaletidspunktet uanset eventuelle ændringer i aftaleperioden.

Der tages forbehold for trykfejl i materialet.

- til top –

 

Copyright

Enhver kopiering  af  billeder, dokumenter, systemer, grafik og alt andet materiale  fra portalen Ferieklub.dk uden skriftlig aftale med Ferieklub Danmark eller Dynamic Link Networks I/S (DynalinX) er ulovlig i henhold til lov om ophavsret ideregivelse af oplysninger:

 

 

Bruger-oplysninger

Ferieklub Danmark har ikke ret til  at  sælge eller videregive oplysninger om adresser, emails, eller andre personlige, økonomiske og forretningsmæssige forhold, med mindre dansk lovgivning eller myndighedsforhold i konkrete tilfælde forpligter hertil.

 

 

Værneting:

Ved evt. uoverensstemmelser i henhold til nærværende forretningsvilkår  gælder dansk rets almindelige regler.

Enhver tvist i forhold til Ferieklub Danmark indbringes til afgørelse ved domstolen i Silkeborg retskreds.

Enhver tvist mellem en BRUGER og en kunde/lejer afgøres efter dansk lov  i den retskreds, hvor  bruger er hjemmehørende.

- til top -


Hjemsted:

Ferieklub Danmark, Vellingvej 34, DK-8654 Bryrup, Tlf: +45 75 75 66 73 

Web-master:  DynalinX I/S, Østervang 8, DK-8654 Bryrup, Tlf: + 45  75 75 70 10

 

Ferieklub Danmark byder Dem velkommen til vor turistportal og ønsker Dem en  god sommer.

 

Ferieklub Danmark januar 2003.